Personalestyrelsen Personalestyrelsen
flip projects  

Personalestyrelsen

Kort om Personalestyrelsen
Personalestyrelsen er statens arbejdsgiverorganisation. De varetager de overordnede arbejdsgiveropgaver på det løn-, pensions-, personale- og ledelsespolitiske område. Personalestyrelsen indgår overenskomster og aftaler med de faglige organisationer for de ca.174.000 ansatte i staten og yder rådgivning og vejledning til ministerier og styrelser.

Opgaven
Personalestyrelsen skulle have udviklet en ny hjemmeside, hvor ambitionerne var at omstrukturere alt eksisterende materiale på en ny og mere brugervenlig måde. Portalen er landets største HR-portal og indeholder al information, rådgivning og lovgivning omkring ansættelsesforhold i staten. Matters opgave var at udvikle den konceptuelle del omkring arkitektur og brugervenligt interface, samt at udvikle et helt nyt designprogram og website design til portalen.

Løsningen
På baggrund af en række workshops med personalestyrelsen udviklede Matter et online koncept med en ny arkitektur med udgangspunkt i den proces-orienterede tilgang til informationen som var ønsket fra personalestyrelsen. Der blev udarbejdet wireframes på alle sidetyper og funktionaliteter og konceptet blev testet i 2 grupper og 2 testrunder af funktionalitet og flow. Testene blev faciliteret af Snitker og Co. Herefter udviklede Matter et designprogram til portalen og et konkret website design, der blev implementeret på alle sidetyper.

Portalen bygger på en Sitecore-platform og er implementeret af Pentia.

www.personalestyrelsen.dk
image 1/6