Arkitektur userinterface
Preloaded images (turn on CSS to hide them):
 

Arkitektur // Interface

Informationsarkitektur
Det første vi gør, når vi skal udarbejde et koncept er at skitsere informationsflowet. Hvor vil vi have brugerne ført hen? - og skal alle brugere samme sted hen? - er der tale om flere sammenhængende applikationer eller medier? Vi mener det er afgørende, at have en holistisk tilgang til projekterne for at sikre en vis skalérbarhed og for at opnå resultater. Når vi udvikler koncepter sætter vi os i brugerens sted. Hvordan skaber vi den bedste oplevelse for brugeren. Hvordan finder brugeren hurtigst den relevante information, - hvordan guider man bedst brugeren igennem en købsproces eller en manual, - og hvordan skal et website udformes så det er relevant for de forskellige målgrupper.

Brugergrænseflade / interfacedesign
Når flow og informationsarkitektur er på plads, begynder vi at arbejde med bruger interfacet på de forskellige sidetyper og indholdsmoduler. Hvilke funktionaliteter skal med og hvordan skal de placeres for at gøre oplevelsen optimal for den enkelte bruger. Vi udarbejder såkaldte wireframes eller funktionalitetsplancher, hvor vi beskriver hver enkelt funktionalitet ned til mindste detalje. Disse charts er udgangspunktet for, hvordan designet kommer til at se ud og for den tekniske implementering.