Arrow pointing left 1/2 Arrow pointing right
17.04.2007

Online shop design til Bestsellers OneFashion

Kort om OneFashion
OneFashion.dk er Bestsellers officielle mærkevarebutik på nettet. Shoppen blev lanceret i marts 2007 med mærkerne EXIT, name it og Mama-licious.

Vores opgave
Matter Design Studio har udviklet den visuelle identet og website designet til OneFashion. Vores opgave bestod i at skabe en skabe en selvstændig identitet for OneFashion, som overordnet brand for online shoppen og implementere denne i website designet.

Identitet og website design skulle signalere international mode og segmentere Bestseller som modekoncernen bag shoppen. Selvom shoppen til at starte med er launchet med salg af børne- og ventetøj i Danmark skulle konceptet kunne rumme andre af Bestsellers tøjbrands, da det er planen at OneFashion.dk skal udvides med flere af Bestsellers brands samt rulles ud på andre markeder internationalt.

Løsningen
Den primære målgruppe for sitet er kvinder, hvorfor det har været afgørende at udvikle en identitet som i sit formsprog og farvevalg appellerer hertil. Samtidig er der valgt en stram linie for website designet, da de enkelte tøjbrands og deres forskellighed skal kunne rummes uden at OneFashions identitet bliver for dominerende. Website konceptet er skalerbart således at der kan udvides med flere tøjbrands, produkter og nye markeder.

Matter Design Studio har endvidere udviklet online kampagnen til lanceringen af webshoppen.

www.onefashion.dk